Et klimasmart engangsprodukt af nanocellulose

Holmen och Vida sänker timmerpriserna
6. mai 2019
Hunton flyttar hem tillverkningen till ny fabrik för den nordiska marknaden
8. mai 2019

Et klimasmart engangsprodukt af nanocellulose

Nyt og gammelt mødes, når skovens træer i samarbejde med en 3D-printer giver hospitalerne et alternativ til engangsforbindinger til pleje og beskyttelse af patienternes sår.

At lægge plaster på kan virke som en simpel ting. Men der er mange dele på kroppen, hvor en forbinding eller et plaster er vanskelig at få til at sidde fast – eksempelvis på fugtige og bevægelige kropsdele som i armhuler og lysken. Hvis forbindingen ikke sidder ordentligt fast, er der risiko for, at såret blive inficeret, og det er både ubehageligt for den enkelte og dyrt for hospitalet.

Nu vil et svensk forskningsprojekt gøre det muligt at scanne sår direkte under operationen og udskrive forbindinger med 3D-printer, der er tilpasset specifikt til sårets dybde og overflade. På den måde bliver sårene hurtigere helbredt, og det vil betyde store økonomiske fordele for sygehusvæsenet. Til de nye, smarte forbindinger, er en væsentlig ingrediens træ. Nærmere bestemt nanocellulose.

Udskriver levende væv

Paul Gatenholm, professor i biopolymerteknologi på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg, kan næsten beskrives som far til 3D-printning med nanocellulose. Han er et velkendt navn i branchen og har blandt andet formået at udskrive levende menneskeligt væv ved hjælp af avanceret 3D-printteknologi.

Ideen til projektet opstod en dag, da Paul talte med Lars Kölby, specialistlæge ved Institut for Plastikkirurgi på Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg. De talte om behandlingen af ​​alvorlige sår, og hvor omfattende behovet for smartere forbindinger er. Paul vidste, at nanocellulose bliver accepteret af menneskekroppen, og at 3D-printere burde kunne personliggøre forbindinger. Han ansøgte derfor om at starte projektet OnSkin inden for

BioInnovation.

StoraEnso står for at levere skovråmaterialet nanocellulose, som spiller en afgørende rolle i de nye forbindinger.

Består af fire lag

Plastret består af fire fritstående lag, som kan monteres eller demonteres afhængigt af de funktioner, plejeren ønsker. Forbindingen gør det lettere at behandle såret og minimerer forstyrrelsen af ​​helingsprocessen.

De fire lag er:

Et fugtgivende lag af nanocellulose

Fugtgiveren kan 3D-printes og skræddersys til sårets dybde og overflade. Gelen fugter såret og fører samtidig sårvæske og fugt videre til det næste lag.

Et absorberende lag af nanocellulose airgel

Laget absorberer sårvæske og fugt fra såret uden at udtørre den fugtighedsgivende nanocellulose.

Et fikseringslag

Fikseringslaget er gennemsigtigt, så det er nemt at se, når det absorberende lag skal udskiftes. Gennem konstruktionen med forskellige moduler kan absorberingslaget udskiftes uden at fjerne det fugtgivende lag. I dag skiftes hele forbindingen som regel på samme tid, og det kan rive sårceller op og forårsage komplikationer.

Et solidt støttelag

Støttestrukturen er udviklet til at kunne fastgøre forbindingen til konkave overflader som armhuler, næse eller skridt, også selvom overfladen er fugtig.

Nu skal forbindingen godkendes i kliniske tests, før produktet kan introduceres på markedet.

Skoven skal ind i sygehusvæsenet

Paul Gatenholm og hans team spår, at forbindinger i fremtiden også kan indeholde ekstra funktioner såsom ekstra ernæring, indbygget fugtighedsmåler eller reduktion af bakterier.

”Med Onskin-projektet flytter skoven ikke bare ind i 3D-printere, men ind i hospitalerne. Nye, smarte materialer fra skoven har stort potentiale i sårpleje”, mener Paul Gatenholm og uddyber:

”Materiale fra skoven er fornyeligt og miljøvenligt, og det har utrolig gode egenskaber for menneskekroppen. Det er skånsomt mod huden, det kan formes og kan både opsuge og afgive fugt. Derudover er det komposterbart, så vi kan få et klimaneutralt engangsalternativ i sygehusvæsenet. Jeg er overbevist om, at skoven vil få større betydning i sundhedssektoren. Der er så mange plastprodukter, der skal erstattes af produkter af skovmateriale”.