Norge først ut: Forbyr salg av biodrivstoff med palmeolje fra 2020
8. januar 2019
Kristin Clemet om «Den begredelige historien om formuesskatten»
8. januar 2019

Fra skov til skørt

Et forskerteam fra Aalto Universitet i Finland, med professor Herbert Sixta i spidsen, har udviklet et nyt tekstil, som kan bruges til at lave tøj af, skriver forskning.no.

Både birketræer, genbrugspapir, pap og gamle bomuldstekstiler kan forvandles til tekstiler ved hjælp af en særlig væske – et opløsningsmiddel som forskerne kalder Ioncell, og som bruges til at opløse cellulosen i materialet. Ioncell-væsnen er fri for gift, bæredygtig og kan bruges igen og igen.

Forskerne fortæller, at tekstilerne er gode til tøjproduktion, da de er af god kvalitet og har en blød tekstur.

– Stof fremstillet med Ioncell er blødt at røre ved. Det har en dejlig glans og falder fint. Men det vigtigste er, at det er et bæredygtigt alternativ, siger Pirjo Kääriäinen, professor ved Aalto Universitet.

Forskerne bag tekstilet mener, at vi bør tænke grundigt over, hvordan vi bruger skoven, og at de produkter, vi laver, ikke kun skal have brugbar værdi nu og her, men også kan genbruges.

Ioncell-metoden er stadig i sin vorden og er indtil videre ikke kommet ud af laboratoriet, men forskerne sigter på, at tøj lavet på denne måde kan sælges i 2015.

Tvillinge-produkt er giftigt

Kristin Syverud er forskningsdirektør ved forskningsinstitutet RISE PFI i Trondheim. Hun fortæller, at der er et produkt, der ligner Ioncell – nemlig viskose.

– Det er et lignende slutprodukt, og det er lavet af lignende råmateriale. Problemet med viskoseproduktion er, at giftige kemikalier skal anvendes i processen for at opløse cellulosen.

Derfor er Syverud glad for, at Ioncell er fri for giftige kemikalier. Hun mener, at metoden kan være den fremtidige løsning til tøjproduktion.

– Metoderne til opløsning af cellulose uden brug af pesticidkemikalierne bør være fremtiden. Det er en meget positiv udvikling. At bruge skoven som en ressource er meget fornuftig, mener forskningsdiretøren.